Susan Odborg
Keramik i stentøj og raku

Besøg mit værksted

Mit værksted er altid åbent for besøg, når jeg er hjemme.

Du er velkommen til at se, hvad jeg laver, få en snak om keramik og teknikker. (Se også foredrag og kurser)

Det er muligt at købe en gave til dig selv eller andre.

Mit værksted er ikke så stort, så hvis I er mange
(over 6 personer) vil jeg gerne vide det.

Ring eller skriv til mig, for at høre om jeg er hjemme
eller lav en aftale om besøg.

Hvad sker

Jeg har ingen aktuelle udstillinger.

Mit værkstedet er åbent for besøg.

Ring eller skriv, så aftaler vi en dag og tid.

Kontakt

Susan Odborg
Strandvænget 12, 4862 Guldborg

 e-mail: mail@susan-odborg.dk

Telefon: 24 256 257

 

 

Foredrag og kurser

Det er også muligt at bestille et lille foredrag, hvor jeg fortæller lidt om min baggrund for at lave keramik, lidt om min keramik og mine teknikker. Evt. kan man overvære en raku brænding, som er en af de teknikker jeg anvender.
I forbindelse med foredraget vil blive serveret enten kaffe/te eller et glas vin/saft.

F.eks. varighed ca. 1 time, pris 500 kr. for 6 pers.

Ring eller skriv til mig, fortæl hvor mange I er og hvad I kunne tænke jer. Så laver jeg et program og en pris for jer.

Modtag info

Vil du være med på min mailing liste og modtage oplysninger om arrangementer mm. skal du udfylde felterne med navn, mail-adresse, skrive kontroltallet og tryk send.

    Find vej

    Teknikker, Raku og Stentøj

    Dreje- og pladeteknik

    Der findes et utal af teknikker til fremstilling af keramik. Det kan drejes på en drejeskive, eller støbes i støbeforme, modelleres, rulles ud til plader, som kan bygges sammen og meget mere.

    Jeg både drejer og arbejder med pladeteknik på mit værksted. Jeg har dog også modelleret lidt. Det er især pladeteknikken, der har fanget mig. Jeg startede med at lave små æsker, som jeg rakubrændte. Senere blev det til større æsker og vaser i stentøjsler og en dag kom ideen med at lave siddetaburetter.

    At dreje er som at cykle, man skal holde balancen (centrere leret) og det skal holdes ved lige. Derfor laver jeg stadig drejede ting, alt fra mindre skåle til store vaser.

    Raku

    Raku stammer fra Japan og Korea.

    Med et simpelt udvalg af materialer, er det muligt at lave glasurer, der opnår en utrolig intensitet og mangfoldighed af farver og stoflighed, som ikke kan opnås tilsvarende ved andre brændingsmetoder. Almindeligvis anses krakeleringer i glasuren som en fejl, men i raku er det netop krakeleringerne, der er det ønskværdige, fordi de skaber dybde og farvespil.

    Rakubrænding

    Rakubrænding foregår i en udendørs ovn og opvarmningen foregår enten med brænde eller gas. Glasuren smelter ud ved ca. 900 grader og keramikken tages op af ovnen og lægges i en spand med savsmuld. Efter ca. 15 min. tages det op og sænkes ned i koldt vand. Det er den hurtige nedkøling, der får glasuren til at krakelere og røgen fra savsmulden giver krakeleringerne den sorte farve og dybde i glasuren.

    Stentøj

    Stentøjsler brændes enten i en el-ovn eller gas-ovn ved temperaturer mellem 1200 – 1300 grader.

    Det findes i flere farver fra hvidt, gråt, creme, rødligt, brunt til sort. Leret sintrer og massen sammensmelter, hvilket giver det en stor styrke og gør det vandtæt og vejrbestandigt.

    Stentøjsbrænding

    Jeg brænder min keramik i en el-ovn og glasurbrænder ved 1250 grader. Jeg fremstiller selv de fleste af mine glasurer, hvor det er vigtigt for mig at de får en silkeblød og ikke for skinnende overflade. Ved stentøjsbrænding opstår en sammensmeltning af glasur og ler. Lerets farve har en stor indflydelse på glasuren, som ændrer farve og glans alt efter hvilket ler jeg bruger.

    Jeg udnytter de ovenstående egenskaber, når jeg laver mine sidetaburetter, så de kan stå ude i al slags vejr hele året.